Davida på besøg i det indre Mongoliet

For at sikre gode arbejdsvilkår og dyrehold besøger vores produktionsteam regelmæssigt vores leverandører. Vi synes, at det er vigtigt, at du som kunde kan føle dig sikker, når du handler hos os og bruger vores produkter.

Her er Kristian, Head of Retail, og Sofie, Head of Design, på besøg hos en gedefarm, et spinderi, farveri og på fabrikker i det indre Mongoliet.

 
 

Farvebad & Spinderi

Efter at kashmirulden er blevet vasket, og de forskellige fiberlængder er blevet adskilt, pakkes ulden i store poser, der sendes til farveriet. Her farves den rå uld i store farvebade som vist på billedet oppe til venstre.

Næste trin i processen er, at ulden skal spindes til garn - her transporteres ulden gennem flere forskellige typer af maskiner, inden det bliver en farvespundet lang tråd. En del af processen ser du på billederne ovenfor og nedenfor.

 
 

Strikning & Sammenkædning

Når tråden bliver lang nok, spindes den videre op på flere mindre trådruller, som man så kan anvende i de store strikkemaskiner. I strikkemaskinen strikkes alle dele for sig, f.eks. et forstykke, et bagstykke og to ærmer.

Disse stykker kædes derefter sammen med hinanden i en proces, som man kalder for "linking". Dette er en tidskrævende proces, der kræver både omhu og erfaring. På billedet til højre kædes et for- og bagstykke sammen i sidesømmene. Et rigtigt håndværk!

 

LÆS MERE OM PLEJE AF KASHMIR HER