Sådan plejer du din kashmir

Kashmir er et af de mest eksklusive materialer, og du skal derfor passe godt på de forskellige beklædningsgenstande. En af de mange fordele er, at kashmir er et åndbart materiale. Dette gør, at du ikke behøver at vaske det efter hver brug.

For at bibeholde pasformen og forlænge levetiden på dit tøj anbefaler vi følgende:

1. Nopper

Ingen fare!

Nopper er helt normalt for kashmir, og dette er ikke et tegn på dårlig kvalitet. Nopperne er overflødige fibre, som dukker op, når tøjet udsættes for friktion.

Vi medsender en kashmir-kam med hver bestilling, som du kan bruge til at fjerne nopperne med.

Stræk forsigtigt tøjet, og kæm det varsomt i fibrenes retning. Nopperne mindskes gradvist med tiden, og du vil se, at de forskellige beklædningsgenstande blot bliver endnu flottere.

2. Vask

Fugt gerne dit tøj efter brug i stedet for at vaske det.

Har du behov for at vaske dit tøj, så gør det ved 30 °C på et uld-, skåne- eller håndvaskprogram og altid ved den laveste centrifugering. Du kan også vaske dit tøj i hånden i koldt vand.

Når du vasker, så anvend gerne et mildt vaskemiddel til netop kashmir. Anvend aldrig blege-, eller skyllemiddel.

3. Tørres fladt

Kram forsigtigt vandet ud af tøjet efter vask - sørg for ikke at vride alt vandet ud. Læg tøjet plant på et håndklæde for at lade det tørre.

Hæng aldrig vådt og tungt tøj op, da det nemt mister sin pasform.

4. Stryg/Damp

Skal tøjet været glat, kan du med fordel anvende en steamer og dampe tøjet. Vil du i stedet stryge det, så sørg for at gøre det ved den laveste varme.

5. Opbevaring

Opbevar dit tøj foldet, helst indeni posen som tøjet leveres i. Læg cedertræ-kuglen, der findes på håndtaget, sammen med dit tøj for at undgå møl.

Med omtanke og den rette opbevaring holder dit kashmirtøj længere

LÆS MERE OM VORES KASHMIR